Velkommen til Kobbelvænget!
Lejligheden byder på en veldisponeret planløsning med tre værelser, et lyst opholdsrum og en altan med kig mod gårdrummet. Når man træder ind i entréen, mødes man af et åbent køkken-alrum, hvor køkkenet er integreret i stuen og skaber et indbydende og funktionelt opholdsrum. Fra stuen er der direkte adgang til altanen, som giver ekstra lys og mulighed for uderum i hverdagen.
Lejligheden rummer tre værelser: ét placeret ved entréen, ét i forbindelse med stuen og et større soveværelse længst mod gaden. I denne lejlighed har man også fransk altan, udover altanen i lejligheden. Badeværelset ligger centralt i lejligheden og er indrettet med bruseniche, toilet samt plads til vaskesøjle.
Der er let adgang til både elevator og trappeopgang lige ved lejlighedens indgang, og til lejligheden hører et depotrum i kælderen
*Bemærk at billederne ikke nødvendigvis er taget af/fra den pågældende bolig, og at udsigt m.v. derfor kan variere.