Velkommen til Emiliehavens lejligheder – moderne, lyse og funktionelle boliger, hvor design og komfort forenes på bedste vis.
Denne lejlighed på 92 m² er rummelig og velindrettet med fire værelser, hvoraf der er et åbent køkken-alrum, hvor stue og køkken smelter sammen til et lyst og indbydende opholdsområde. Fra køkken-alrummet har man direkte adgang til en dejlig altan. Den kan nydes på de solrige dage.
Der er et fint soveværelse og 2 yderligere værelser, der kan bruges som børneværelse og gæsteværelse eller kontor.
Boligen er nyopført og prydet med store vinduespartier, der fylder hjemmet med naturligt lys og skaber en følelse af rummelighed. Der er en kombi-vaskemaskine/tørretumbler.
Som ekstra bekvemmelighed er der mulighed for at leje en fast p-plads i p-kælderen, så du altid har en praktisk og sikker parkeringsløsning.
Boligen er beliggende i et roligt og velordnet område i Vallensbæk Strand med kort afstand til både grønne områder, indkøbsmuligheder og offentlig transport. Med kun ca. 10 minutters gang til Vallensbæk Station er der nem adgang til S-tog mod både København og Køge.
Det er tilladt at holde ét husdyr på maks. 25 kg.
Bemærk: Billederne er vejledende og ikke nødvendigvis fra den samme lejlighed, men fra samme ejendom. Der tages forbehold for eventuelle uoverensstemmelser.
// Boligen udlejes af en professionel udlejer, og der er tilknyttet viceværtservice og administrator til ejendommen. //