
Velkommen til Forfatterkvarteret i Valby!
Her fremlejes en fantastisk og velfungerende lejlighed på 91 kvm, som er klar til indflytning fra d. 1.1.2027 og kan fremlejes tidsbegrænset for et år - muligvis 2 år. Boligen er ideel som familiebolig eller til par. Den må desværre ikke fremlejes til unge som bofællesskab.
Om boligen
Lejligheden er i stueplan og har egen indgang uden trin. Særligt oplagt til småbørnsfamilien eller personer, som er dårligt gående.
Boligen byder på en gennemtænkt planløsning og masser af naturligt lys og har både forhave og baghave.
• Stue/Alrum: Stort, lyst køkken-alrum og stue med direkte udgang til have med fliseterrasse og græsplæne og højbede.
• Køkken: Køkkenet er hvidt med alt i hårde hvidevarer, herunder køle/fryseskab, opvaskemaskine, induktionskogeplade, pyrolyseovn og emhætte.
• Værelser: 3 gode soveværelser, to på ca. 13 kvm og et på ca. 15 kvm, som også ville kunne anvendes som stue.
• Badeværelse: Flot moderne badeværelse med god plads og separat bruseniche, samt plads til vaskemaskine.
• Depot: Lille depotrum som kan anvendes til opbevaring eller bryggers, her kan fx placeres en tørretumbler.
• Lejligheden har gulvvarme, som kan reguleres i alle rum.
Beliggenhed
Ejendommen er placeret i et roligt og hyggeligt villakvarter i Valby på grænsen til Vesterbro, Frederiksberg og Sydhavn.
• Indkøb & Transport: Kun 5 minutters gang til fire forskellige supermarkeder og Valby station, samt København Syd. Så rigtig god tilgængelighed til hverdagens fornødenheder. Her er nemt at parkere og der er hurtig og let adgang til motorvej – samtidigt med beliggenheden er uden trafikstøj eller anden uro.
• Natur & Fritid: Tæt på Søndermarken, Vestre Kirkegård og Valbyparken og kun en lille cykeltur til Valby strandpark og Sydhavnstippen. Tæt på hyggelige spisesteder og cafeer, kulturhuse og biblioteker, samt gode bagerier.
Økonomi og praktisk info • Månedlig leje: 13.9000 kr. • Aconto (varme/vand): 1000 kr. • Depositum: 27.800 kr. (2 måneders depositum) • Forudbetalt leje: 27.800 kr. (dækker første og sidste måneds husleje). Fraflytning skal ske14 dage før udløb af fremleje dvs. d. 15.12.27. • Lejeperiode: Tidsbegrænset til 1 år, mulighed for forlængelse til max. 2 år. • Husdyr: Det er tilladt at holde en lille hund max. 30 cm i højden
Er det dit næste hjem? Lyder boligen som noget for dig? Send en besked med en kort introduktion af dig selv (og hvem du evt. skal bo med), så vender vi tilbage i weekenden d. 18.10.2026 med henblik på en fremvisning. Hvis I har mindre (2-3 vær) almen lejebolig til at bytte med kan vi være interesseret i et permanent bytte. Vi glæder os til at høre fra dig!
Månedlig leje
13.900kr