Denne renoverede lejlighed er beliggende på skønne Frederiksberg i klassisk ejendom fra 1932. Der er 168 beboelseslejemål fordelt på 5 etager, og til ejendommen hører en skøn fælles gård med et stort grønt areal, hvor der både er plads til leg og hyggelige sommeraftener ved grillen. I gården finder man endvidere adgangen til ejendommens store fælles vaskeri. 750 m fra lejligheden ligger Flintholm station, og der er endvidere ikke langt til gode indkøbsmuligheder, caféer og skønne grønne områder.
Lejligheden indeholder: Entré/fordelingsgang. Lys spisestue med udgang til altan. Skøn rummelig stue med fantastisk lysindfald og udgang til altan. Stort soveværelse med indbyggede skabe. Pænt badeværelse med bruseniche. Nyt køkken med god skabsplads og hårde hvidevarer.
Til lejligheden hører privat opbevaringsrum i kælderen.