LEJLIGHEDEN
Ny og lækker 3-værelses lejlighed med hele to altaner i Sluseholmen. Lejlighedens stue og ene altan ligger i syd-vest vendt retning, med formidabelt lysindfald og sol på altanen størstedelen af dagen. Lejligheden har desuden udsigt til vandet i de nyopførte kanaler.
Lejligheden, som er lys og indbydende, er opført med en høj materialestandard. Herunder med lækre egetræsgulve, køkken fra Køkkensnedkeren i Oak Neutral og et flot badeværelse.
Udover entré, stue og køkken har lejligheden to store værelser. Det ene med altan til gården og det andet med et ekstra opbevaringsrum eller walk-in closet. Her er ligeledes højt til loftet, mellem 2,4 og 2,7 m, hvilket giver en god rumfornemmelse.
Udover opbevaringsrummet i selve lejligheden er der ligeledes brugsret over et mindre depotrum i kælderen. Lejligheden udlejes endvidere med indbyggede klædeskabe.
Lejligheden er ideel til singlen, et par, seniorer eller familien med et barn.
OBS: Det er ikke muligt at besigtige lejligheden, og den lejes derfor ubesigtiget. Lejen er eksklusiv forbrug. Lejere med bil skal selv stå for at finde parkering i området. Billederne er modelfotos men repræsenterer lejligheden, materialevalget samt bygningen og området.
ELMEHOLM OG OMRÅDET
Sluseholmen er sin egen lille bydel med en skøn kombination af vand, by og natur, hvor du samtidig er hurtigt forbundet med resten af København. Området byder på spisesteder, caféer, supermarkeder, eget sundhedshus og butikker, ligesom der er kort afstand til Amager Fælled. Samtidig er du omgivet af de charmerende kanaler der er inspireret af Nyhavn og Amsterdam. Metroen ligger kun 200 meter væk, så København centrum hurtigt kan nås.
Ejerboligprojektet Elmeholm består af 222 nyopførte ejerboliger. Bygningen skiller sig positivt ud med dens farverige facade, beliggende midt i vandet med et imødekommende organisk ydre og et grønt, frodigt indre. Gården danner centrum for det grønne gårdrum. Her kan børn og naboer mødes. Det store orangeri giver mulighed for at samle familie og venner året rundt. Fra gårdrummets vestlige side fører en trappe direkte ned til kanalen. Her kan du nemt sætte kajakken i vandet eller tage en tur på SUP-board fra den fælles ponton.