Velkommen til Nadinehus - Lys elegance i forskudte plan
Nadinehus er tegnet som en integreret del af det moderne Bellakvarter i Ørestad. Den lyse bygning består af sammenhængende blokke der varierer let i højden for at give hele ejendommen liv og karakter, men de forskudte plan sikrer også optimale lysforhold i alle lejlighederne.
Nadinehus omkranser et dejligt grønt gårdrum med afskærmede terrasser og en stor fælles plæne. Det private gårdanlæg kan nås gennem små passager og porte, der giver beboerne nem adgang til grøn afslapning.
Når sollyset rammer Nadinehus lyse sten, bliver de reflekteret så hele bygningen lyser op og syner elegant og luksuriøs. Som en særlig detalje er alle altaner lakeret i en farve der matcher bygningens lyse tegl og understreger arkitekturens lethed.
De 141 lejelejligheder findes i varierede størrelser for at matche behovet hos store og små familier, eller de som foretrækker singlelivet. Fælles for lejlighederne er det dejlige lys der strømmer ind ad de store, lyse vinduespartier, og tilbyder et fantastisk kig til omgivelserne. Alle lejligheder har en eller flere altaner, privat tagterrasse eller terrasse ved terræn.
Den rummelige fornemmelse går igen i alle boliger, med en planløsning der giver åbenhed og kig på langs gennem de store rum. Materialevalget matcher den stringente arkitektur med lyse detaljer og naturlige gulve.
Den travle børnefamilie kan samles i et moderne køkken-alrum med god plads til nærvær og hygge. Selv på badeværelserne får man et touch af luksus med rolige, indbydende farver der gør det let at indrette i en moderne stil.
Nadinehus er en del af Ørestad; en bydel i byen, hvor alt er tænkt ind: indkøb, caféer, institutioner, rekreative områder og nem adgang til offentlig transport – alt sammen lige uden for døren.
Her får du en bolig, der ikke blot er et hjem, men en del af et moderne kvarter med puls, fællesskab og masser af luft omkring dig.
Aconto er fastsat ud fra forrige lejers forbrug.
Der tages forbehold for fejl og evt. lejereguleringer.
Der vil blive indhentet oplysninger hos RKI, og er man registeret hos RKI, vil man ikke kunne leje boligen.
OBS: Der er 9 mdr. bindingsperiode og 3 mdr. opsigelse. Lejemålet er tidsubegrænset. Billeder er fra prøvebolig.