Drømmer du om at bo centralt i København med moderne komfort lige uden for døren? Nu har du mulighed for at leje en attraktiv bolig i det eftertragtede Postbyen – et moderne og levende kvarter, hvor arkitektur, byliv og hverdagskomfort går hånd i hånd.
Boligen fremstår lys, elegant og indbydende med en gennemtænkt indretning og moderne materialevalg. De store vinduespartier skaber et fantastisk naturligt lysindfald og giver boligen en åben og behagelig atmosfære. Her får du et hjem, der både er stilfuldt og funktionelt, og som er skabt til at danne ramme om en komfortabel hverdag.
De cirkelrunde boligtårne skaber nemlig vinkler, snit og hjørner, hvor man hver dag kan glædes over at bo i et hjem, hvor vægge, gulve og lofter ikke følger den traditionelle vinkeltrekant og hvor udsigten får hvert vindue ændre sig.
Træd ind i et hjem, hvor æstetik og funktionalitet går hånd i hånd. Alle lejligheder i Postbyen er gennemtænkt ned til mindste detalje med materialer, der emmer af varme og elegance. De lyse lamelplankegulve i natureg med gulvvarme løber i et ubrudt flow gennem rummene og binder boligen harmonisk sammen.
Med lofter og søjler i beton opstår der en spændende og rå kontrast mellem det varme træ og den karakteristiske betonstruktur og tilfører boligen kant og karakter.
Køkkenalrummet har direkte adgang til altanen, hvor dagslyset strømmer ind.
Her møder strømlinet design fra Invita og corianbordplader de nyeste hårde hvidevarer i høj kvalitet. Det enkle design skaber en rolig og stilfuld ramme, hvor udsigten får lov at stjæle opmærksomheden.
Badeværelserne viderefører den enkle og eksklusive stil med smukke grå fliser, væghængte toiletter og en atmosfære af diskret luksus.
Øverst oppe i det ene boligtårn er der skabt rum for et imponerende fællesrum, hvor du som lejer kan booke dig ind til at afholde arrangementer, fødselsdage eller barnedåben. I det højeste boligtårn findes der skønne fællesfaciliteter med arbejdspladser og et separat loungeområde. Loungeområdet kan benyttes både indenfor og udendørs og står til rådighed for beboerne i begge tårnene.
Postbyen er en unik del af København, hvor du bor midt i byen og samtidig har alt, hvad du behøver, tæt på. Fra boligen er der nem adgang til caféer, restauranter, shopping, kultur og offentlig transport lige om hjørnet. Området byder desuden på moderne byrum og attraktive omgivelser, som gør det nemt at nyde både bylivet og de rolige stunder hjemme.
Dette er en bolig til dig, der ikke ønsker at gå på kompromis med hverken beliggenhed, kvalitet eller atmosfære. Et moderne hjem i et af Københavns mest spændende nye kvarterer – med byen som din nærmeste nabo.
Det er ligeledes muligt at leje parkeringsplads i kælderen som koster 2.200 kr. pr. måned og til alle boligerne medfølger der privat kælderrum.
Bemærk at billederne nødvendigvis ikke stammer fra den konkrete bolig, men kan være fra andre lejligheder i komplekset.