
Velkommen til Lindgrens Hus i hjertet af Bellakvarteret. Lejligheden ligger på 2. sal og er på 70 m² fordelt på 3 værelser. Den er indrettet i en lys og moderne stil.
Boligens centrum er det store, åbne køkkenalrum, hvor køkken, spiseplads og stue hænger sammen i ét rum med lys fra flere sider. Fra spisepladsen er der direkte udgang til din egen vestvendte altan, som er oplagt til de lyse aftener. Køkkenet er fra INVITA og har god bordplads. Det er udstyret med opvaskemaskine, indbygningsovn, induktionskogeplade, emhætte og køle-fryseskab, og i opholdsrummet er der desuden et garderobeskab.
Fra entréen er der adgang til badeværelset og til de to værelser, der ligger samlet i boligens ene ende. Det giver en god adskillelse mellem opholds- og soveafdeling. Soveværelset har plads til en dobbeltseng og har indbygget garderobeskab. Det ekstra værelse egner sig godt som børneværelse, gæsteværelse eller hjemmekontor. Badeværelset har brus og vaskesøjle med vaskemaskine og tørretumbler. Til boligen hører også et depotrum i kælderen.
Lindgrens Hus er opført i 2023 og ligger i kernen af Bellakvarterets nye bymiljø, kun få minutter fra Amager Fælled. Lige uden for døren finder du butikker, caféer og restauranter, og der er gåafstand til Bella Center metrostation og kvarterets parkeringshuse. Der er elevator til alle etager inklusive kælderen, og cyklerne kan parkeres i kælderen. Midt i ejendommen ligger et hyggeligt gårdmiljø med beplantning og legeplads.
I Bellakvarteret kan du købe et parkeringsabonnement gennem APCOA PARKING. Abonnementet koster 1.175 kr. pr. måned og giver adgang til både P-hus 1 og P-hus 2. Med abonnementet kan du også oplade din elbil i kvarterets parkeringshuse.
Udlejer online i dag
Månedlig leje
15.495kr