
I lejligheden er entré med garderobeplads og dobbelte franske døre ind til sydvendt stue med stort vinduesparti og spisekrog. Køkkenet ligger i halvåben forbindelse med entré og spisekrog. Der er stort soveværelse mod stille gård og her er indbyggede skabe. Badeværelset er lyst og moderne med muret bruseniche og gulvvarme.
I entré, køkken og bad er lyse gulvklinker. I stue og værelse lyse trægulve. I køkkenet er kogeplade, emhætte, indbygningsovn og indbygget køl/frys, opvaskemaskine samt god bord- og skabsplads.
Lejligheden ligger på 3. sal og der er ikke elevator.
Til lejligheden hører eget kælderrum samt brugsret til store fælles grønne arealer, fælles vaskeri, tørrerum, aflåst udendørs tørreplads, cykelkælder samt overdækket udendørs cykelparkering. Der er mulighed for leje af carport, garage og ekstra opbevaringsrum. Husdyr er ikke tilladt.
Ejendommen er en meget fredelig privat udlejningsejendom, der ligger centralt i Søborg på Søborg Hovedgade med dens mange indkøbsmuligheder samt caféer og restauranter mv. Det er Gladsaxe Kommune og der er bus og S-tog i nærheden. Nærmeste større grønne områder er Utterslev Mose og Gentofte Sø.
En ansøgning bedes venligst indeholde oplysninger om antal personer, der skal bo i husstanden, alder, uddannelse, arbejde, ansættelsessted og anciennitet. Vi kigger desuden på begrundelsen for ønske om Søborg som bopælsområde og årsag til dit/jeres behov for at finde en anden bolig. Det vil derudover være fint, hvis der er lidt oplysninger, der kan give os et indtryk af dig/jer som person(er).
Årsagen til ønsket om disse oplysninger i en boligansøgning er, at lejligheden ligger i en fredelig privatejet ejendom med ca. 100 udlejningslejligheder og vi søger lejere, der passer til ejendommen. Den vurdering skal vi kunne foretage ud fra din/jeres ansøgning i kombination med en kort samtale i forbindelse med en eventuel senere fremvisning.
Når vi har haft mulighed for at gennemgå ansøgningerne, inviterer vi de ansøgere, vi vurderer passer til lejligheden til fremvisning. Ved fremvisningen vil der være mulig for selv at måle rummene op, hvis der skulle være behov for at afklare muligheder for indretning.
Vi fremsender t.o. hverken billeder eller plantegninger og al korrespondance og kommunikation skal kunne foregår på dansk. Ansøgninger på engelsk sorteres fra med det samme, da vi vil være sikre på, at man som lejer hos os kan læse og forstå lejekontrakten.
Udlejer online i dag
Månedlig leje
9.425kr