Velkommen til Teaterhaven!
Velkommen til en indflytningsklar og moderne lejlighed, hvor kvalitet og funktionalitet går hånd i hånd. Boligen byder på højt til loftet og en åben planløsning, der skaber en lys og rummelig atmosfære.
Fra entréen med indbygget opbevaring åbner lejligheden sig op til et stilrent køkken-alrum og stue i ét. Det eksklusive Poliform-køkken er udført med hvide, grebsfrie elementer og Gaggenau-hvidevarer, mens de lyse egetræsplankegulve med gulvvarme tilfører varme og elegance.
Lejligheden rummer desuden et godt soveværelse samt et moderne badeværelse med vaskesøjle, væghængt toilet og separat bruseniche.
Fra opholdsrummet er der direkte udgang til en hyggelig, privat have med stenterrasse og grøn beplantning – en skøn forlængelse af boligen i sommerhalvåret.
En gennemført bolig med eksklusive materialevalg, masser af lys og en indretning, der udnytter hver kvadratmeter optimalt.
*Bemærk at billederne ikke nødvendigvis er taget af/fra den pågældende bolig, og at udsigt m.v. derfor kan variere.