Velkommen til Primula Hus!
I denne 2-værelses lejlighed får du et funktionelt køkken, en rummelig stue, et godt soveværelse samt et badeværelse med både vaskemaskine og tørretumbler. Derudover byder boligen på en dejlig altan, hvor du kan nyde udelivet i rolige omgivelser.
Primula Hus består af 190 boliger fordelt på 2-4 værelser. Alle lejligheder har enten terrasse eller altan, som skaber gode rammer for at opholde sig udendørs.
Boligerne er opført i kvalitetsmaterialer, der giver et stilfuldt og tidløst udtryk. I Primula Hus finder du to fælles væksthuse, som danner rammen om et hyggeligt og spirende nabofællesskab. På taget er der en stor fælles tagterrasse med tilhørende væksthus, og i gården er der indrettet grønne ø-områder med blandt andet fælles gårdhave, legeområde til børnene, frugttræer samt endnu et stort væksthus med opholdspladser. Her har du mulighed for sammen med dine naboer at dyrke egne grøntsager, krydderurter og bær.
Det med småt:
Det er ikke tilladt at være registreret i RKI
Kæledyr skal godkendes af udlejer
Bemærk, at billederne ikke nødvendigvis er fra den specifikke bolig