
Denne lejlighed i bofællesskabet Plushusene i Sømose Hegn er meget mere end blot en moderne lejebolig.
Ud over den private bolig - her beliggende i stueplan med terrasse - er der fri adgang til attraktive fællesfaciliteter og parkering tæt ved boligen.
Du kommer ind i entré-område, hvorfra der er adgang til badeværelse. Fra entréen fortsætter man ind i det åbne køkken/stue-miljø. I soveværelset er der skabsvæg + adgang til depotrum og udgang til flisebelagt terrasse.
Køkkenet, som er fra HTH, har lyse grå fronter og hårde hvidevarer fra Electrolux. Bordpladen er i mørk granit med maser af spil. I badeværelset er der vaskesøjle med vaskemaskine og tørretumbler fra Electrolux. Der er store grå fliser på gulvet og mindre hvide klinker på vægge i brusenichen, som har en god størrelse.
Billeder og 3D er fra lignende bolig.
FÆLLESFACILITETER TIL FÆLLESAKTIVITETER Udover den private bolig er der adgang til grønne uderum, orangeri, nyttehaver, boldbane og fælleshus. I fælleshuset er der fællesspisninger i spisesalen, multisal til leg, bevægelse eller filmaften, børnehule og fitnessrum. I stueplan er der også værksted med deleværktøj og 2 gæsteværelser som kan bookes til overnattende besøg.
Vores fællesskabskoordinator har kontor i fælleshuset og er sammen med ejendomsmesteren fast team på stedet. Fællesskabskoordinatoren faciliterer og organiserer fællesaktiviteter og støtter op om beboerinitiativer. Det er vigtigt, at du som beboer har interesse i boformen og gerne vil bidrage til en aktiv hverdag. Det være sig enten som hjælper til fællesspisning, legeonkel/tante for børn, nyttehavepasning, deltagelse i kortklub, gåklub, organisere boldspil på den udendørs boldbane eller noget helt andet. I Plushusene bor der et mix af børnefamilier og voksne 55+ - fordi det giver livsglæde, og du er altid tæt på en hjælpende hånd.
Plushusenes beliggende i Sømose Hegn er yderst naturskøn. Gemt i DTU´s "baghave" ned mod Sømosen, er du få skridt fra cykel, gå- og løbestier. Her kan alverdens dyreliv beundres bl.a. ved fugletårnet. Du er desuden tæt på offentlig transport, indkøbsmuligheder og skoler/pasningstilbud. Ja, alt hvad der skal til for at få en hverdag til at fungere.
Kom til åbent hus og se og hør meget mere.
Udlejer online i dag
Månedlig leje
12.000kr