Velkommen til denne moderne og indbydende 2-værelses bolig på 59 m² i Strunges Hus – centralt placeret i Bellakvarter.
Boligens hjerte er det lyse køkken-alrum, hvor køkken, spiseplads og stue samles i ét indbydende opholdsrum. Fra stuen er der direkte udgang til en privat altan, som giver et dejligt lysindfald og ekstra plads til udeliv i hverdagen.
Soveværelset er separat og indrettet med plads til dobbeltseng samt gode opbevaringsmuligheder. Dertil byder boligen på et praktisk depotrum direkte i lejligheden. Badeværelset er rummeligt og funktionelt med separat bruseniche samt egen vaskemaskine og tørretumbler.
Boligen er oplagt til singlen eller parret, der ønsker en moderne og overskuelig bolig med privat altan, ekstra opbevaringsplads og en attraktiv beliggenhed i en nyere bydel.
I Bellakvarter bor du i moderne omgivelser med grønne gårdrum og byliv tæt på hjemmet. Samtidig har du gode transportmuligheder og nem adgang til indkøb, caféer, natur og resten af København.
*Bemærk at billederne ikke er taget fra den pågældende lejlighed og udsigt mv. kan variere.