Flot 2-værelses lejlighed til leje, beliggende i det attraktive og charmerende Latinerkvarter, tæt på både H.C. Ørstedsparken, tog og metro samt et væld af lækre caféer og restauranter rundt om hjørnet.
Lejligheden byder på en rummelig og lys stue med klassiske detaljer, såsom høje paneler. Herudover et super hyggeligt, fuldt udstyret køkken, et badeværelse med bruseniche samt soveværelse med skabe. Ejendommen byder på dørtelefon og et hyggeligt brostensbelagt gårdmiljø. Der er brugsret til depotrum og fællesvaskeri. Ejendommen opvarmes med fjernvarme. Bemærk - der er enkelte ændringer til møbleringen, end hvad der fremgår af disse billeder, herunder en anden sofa og et noget større fjernsyn, en ny opvaskemaskine og et nyt større køle-/fryseskab. Lejligheden udlejes i 2 år. Lejligheden er ikke delevenlig. Husdyr ikke tilladt.