På Dybendalsvej udlejes denne lyse og hyggelige 2-værelses lejlighed på 51 m² med en god og funktionel indretning.
Lejlighedens naturlige samlingspunkt er den lyse stue, som ligger i åben forbindelse med køkkenet. Køkken og stue er adskilt af en halvmur med bordplade, så man får en åben og social forbindelse mellem rummene, samtidig med at køkkenet fortsat opleves som et selvstændigt rum.
Fra stuen fører flotte dobbelte franske glasdøre ind til soveværelset. Glasdørene giver lejligheden karakter og skaber en fin sammenhæng og et godt lys mellem de to rum.
Køkkenet har god bord- og skabsplads, og fra lejligheden er der et grønt kig til træer og områdets gårdmiljø.
Lejligheden fremstår lys med hvide vægge og trægulve i opholdsrummene. Hertil kommer entré med opbevaringsmuligheder samt eget badeværelse med bruseniche.
Lejligheden nymales inden indflytning.
Boligen er velegnet til én person eller et par, der ønsker en veldisponeret 2-værelses bolig, hvor de 51 m² er udnyttet godt – suppleret med praktiske fællesfaciliteter og ekstra opbevaringsplads i kælderen.
Praktiske faciliteter
Til lejligheden hører et mindre kælderrum til opbevaring. Derudover er der adgang til ejendommens fælles vaskerum og tørrerum samt aflåst cykelkælder.
Området
Dybendalsvej er en rolig vej i Vanløse med nem adgang til dagligvareindkøb, offentlig transport og gode cykelforbindelser samt kort afstand til både Vanløse og Brønshøj.