Forestil dig at bo i hjertet af København, lige ved Søerne, hvor kvarterets charme og ejendommens historie smelter sammen til en unik atmosfære.
På Nørre Søgade 7 finder du en ikonisk ejendom, der emmer af karakter og sjæl.
Indenfor får du hele 296 flotte boligkvadratmeter, der rummer tre forbundne stuer med udsigt til Søerne, en stor spisestue, fire værelser, et køkken med plads til indretning af en mindre spiseplads, et viktualierum med vaskemaskine, lange elegante gange, to badeværelser – begge med toilet og brus.
Det er dog ikke kun de mange rum og den misundelsesværdige udsigt, der gør denne bolig til en fornøjelse at opholde sig i. I hvert enkelt rum er der et hav af imponerende detaljer at gå på opdagelse i.
Her kan du med andre ord flytte ind i en lejlighed, der fortæller sin egen historie – og er klar til at huse din.