I en rolig og lys baggård ligger denne charmerende townhouse-lejlighed. Boligen er fordelt på tre plan. I stueplan kommer man direkte ind i et smukt lyst køkken, med god plads til spiseafsnit samt udgang til en hyggelig altan mod den rolige gårdhave. I åben forbindelse med køkkenet er der en stor stue med udgang til endnu en altan, vendt mod Thorvaldsensvej. I stueplan er der ligeledes et lille badeværelse med bruseniche. På det øverste plan kommer man op til et skønt og lyst rum. Her er der en smuk pejs samt adgang til en hyggelig gårdvendt altan. Dette rum kan bruges enten som stue/loungeområde eller et soveværelse. I ejendommens kælderplan er der indbyggede skabe, et stort badeværelse med bruseområde samt vaskemaskine/tørretumbler. To soveværelser samt et påklædningsværelse ligeledes med indbyggede skabe. Ejendommen er beliggende i kort afstand til alt det bedste Frederiksberg kan tilbyde af indkøbsmuligheder, restauranter og cafeer. Nærmeste Metro Station (Forum) er ligeledes få minutter væk. Der er desuden mulighed for at leje en parkeringsplads for 1.500 kr./mdr.