Log ind

Snarest muligtLedig fra
24+ månederLejeperiode
3Værelser
3. Etage
Energimærke: C
Energimærke

Penthouse med tagterrasse og garage i det allerældste København.

En gade med historie og karakter opkaldt efter den norske adelsmand Peder Hvidtfeld, der døde helt tilbage i 1584 og såmænd ejede en gård i gaden. Efter bybranden og englændernes voldsomme bombardement, som ramte Peder Hvidtfeldts Stræde særdeles hårdt i starten af 1800-tallet, erstattede man heldigvis det indvendige af voldene med smukke klassicistiske ejendomme, som gaden i dag primært er præget af. Lejligheden i nr. 9 helt øverst oppe er et smukt og vanvittigt stilsikkert renoveret eksempel på et historisk møde med komfort og materialevalg fra øverste skuffe.

Med elevator fra ejendommens garage og private parkeringsplads, tager du hele vejen op til øverste etage, som udelukkende huser den fantastiske penthouse. Parkeringspladsen medfølger lejligheden og er inkluderet i lejen. Ejendommens hovedindgang med elevator er præsentabel og eksklusiv med smukke natursten.

Lejligheden tager selvsikkert imod med et imponerende alrum, hvor loftshøjden med de fritlagte bjælker og lysindfaldet understreger lejlighedens særlige niveau.

Køkkenet forkæler med to køleskabe og er snedkeret af Gribskov Inventarsnedkeri, som også har haft det store walk-in mellem hænderne. Lysløsninger fra Nomad skaber stemning, når dagslyset ikke fylder rummet ud og sammen med den smukke Fagerholdt-pejs, hersker der en helt særlig følelse i aftentimerne.

Lejlighedens absolutte X-faktor er dog den direkte og integrerede adgang til den private tagterrasse, der ligger mod gården og byder på sol fra morgen til aften. Her er også elektrisk markise og indbygget varmelamper. Når de store glasdøre er skudt til side, fungerer uderummet som en forlængelse af lejligheden og skaber endnu mere rumfornemmelse med et helt roligt udemiljø med smukke kig til himlen og den grønne og velholdte indre københavnergård.

I den ene ende af lejligheden indrettes i skrivende stund to store soveværelser med garderobeskabe og dobbeltseng med opbevaring i det ene værelse og åbne reoler i det andet værelse, mens du i den modsatte ende finder walk-in closet med masser af skabe og skuffer og videre adgang til badeværelset, der er indrettet med italiensk marmor, der fuldfører lejlighedens stramme design. Alle garderobeskabe er i højeste kvalitet fra Gribskov Inventarsnedkeri.

I lejligheden er et integreret loftrum med gode opbevaringsmuligheder.

Med Rundetårn, Kultorvet, Gammel Torv og Botanisk Have inden for gåafstand er det svært at bo mere centralt i det historiske København. Nørreport Station er blot et par hundrede meter, og sender dig hurtigt rundt i byen og videre ud i landet, når bilen bliver holdende på sin private parkeringsplads med ladestander, og du ikke orker trafikken.

Detaljer om udlejning

Indflytningspris

Første måneds husleje
45.000 kr.
Forudbetalt husleje
135.000 kr.
Depositum
135.000 kr.
Aconto
5.200 kr.
Samlet pris ved indflytning
320.200 kr.

Månedlig leje

Månedlig husleje
45.000 kr.
Aconto
5.200 kr.
Samlet månedspris
50.200 kr.

Detaljer om bolig

Livsstil

  • Delevenlig
  • Kun for studerende
  • Husdyr tilladt
  • Seniorvenlig

Faciliteter

  • Parkering
  • Elevator
  • Altan/terrasse
  • Ladestander

Inventar

  • Møbleret
  • Tørretumbler
  • Vaskemaskine
  • Opvaskemaskine

Galleri

Kort

Månedlig leje

45.000kr

HENT APP
Google Play
BOLIGPORTALOm BoligPortalBlog PresseData- og privatlivspolitikCookiesHandelsbetingelserWhistleblowerordningKarriereBoligmanagerData Insights
HJÆLPUdlej værelseFlyttesynFremlejekontraktFremlej lejeboligKundeserviceVilkår
SOCIALE MEDIER
HENT APP
Google Play

Indholdet er beskyttet i henhold til ophavsretsloven. Regelmæssig, systematisk eller kontinuerlig indsamling, opbevaring og enhver anden form for kompilering af data er ikke tilladt uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra BoligPortal.
© 2001–2026 BoligPortal