Det lyse og rummelige townhouse i den gamle politigård på Kildegårdsvej byder på 164 veludnyttede kvadratmeter, perfekt til den moderne familie.
Med et stort køkken-alrum, en charmerende stue, to gode soveværelser samt en anvendelig kælder, er der plads til både privatliv og fælles ophold. To stilrene badeværelser, et gæstetoilet samt et funktionelt bryggers giver både komfort og nytte i hverdagen.
Fra de øverste etager i ejendommen kan man nyde et fint kig til havet, og den dejlige terrasse giver mulighed for at nyde solens stråler i private omgivelser.
Boligen fremstår gennemrenoveret med klassiske detaljer og moderne funktionalitet, hvor æstetik og kvalitet går hånd i hånd.
Det specialdesignede køkken i naturlige materialer med gråbrune nuancer og marmor giver et eksklusivt look. De lyse egetræsplanker skaber en varm atmosfære i hele boligen.
Badeværelserne imponerer med terrazzogulve, glasdetaljer og sort minimalisme, hvilket giver et moderne og luksuriøst udtryk.
// Boligen udlejes af en professionel udlejer, og der er tilknyttet viceværtservice og administrator til ejendommen. //