Velkommen til en enestående og rummelig lejlighed på Solvænget på attraktive Østerbro. Her får du hele 156 veludnyttede kvadratmeter i moderne stand, kombineret med klassisk charme og en beliggenhed, der er svær at overgå.
Lejligheden er beliggende på 4. sal og byder på et fantastisk lysindfald, der strømmer ind gennem de store vinduespartier. Planløsningen er gennemtænkt og rummelig med et stor opholdsrum, der indbyder til både hverdagsliv og gæstebesøg. De elegante detaljer og den moderne opdatering skaber en perfekt balance mellem herskabelig atmosfære og nutidig komfort.
Boligen rummer tre gode soveværelser med fleksible indretningsmuligheder – ideelt til familien, parret med behov for hjemmekontor eller dem, der ønsker ekstra plads omkring sig. Køkken og badeværelse fremstår i flot og tidssvarende stand, og hele lejligheden har et eksklusivt og velholdt udtryk.
Beliggenheden på Solvænget placerer dig centralt på Østerbro med kort afstand til både grønne områder, byliv og kun 300 meter til badebro og stranden, der ligger lige nede for enden af vejen.
Du er tæt på Fælledparken og Svanemølle Strand, som begge ligger inden for ca. 2 km og giver mulighed for både løbeture, picnic og en dukkert om sommeren. Indkøbsmuligheder findes lige i nærområdet, og offentlig transport er let tilgængelig med både busforbindelser og S-tog fra Svanemøllen Station inden for kort afstand, hvilket sikrer hurtig forbindelse til resten af byen.
En sjældent udbudt lejlighed i en attraktiv størrelse og stand – perfekt til dig, der ønsker en kombination af beliggenhed, plads og kvalitet.