Lys renoveret lejlighed beliggende på 2. sal lige ved Søerne i København. Da lejligheden ligger i baghuset til ejendommen i starten af Nørrebrogade, er den ganske ugenert, men stadig med et skønt lysindfald. I ejendommen er der elevator, og til hver lejlighed hører der opbevaringsrum i kælderen. Fra ejendommen er der kun få minutters gang til gode indkøbsmuligheder, caféer og restauranter, smukke grønne områder samt Nørreport Station med de bedste tog- og busforbindelser.
Lejligheden indeholder: Rummelig entré og fordelingsgang med indbyggede skabe. Stort badeværelse med bruseniche samt vaskemaskine og tørretumbler. To gode værelser. Stort soveværelse med indbygget skabsvæg. Vidunderlig stue med fantastisk lysindfald og åben forbindelse til lejlighedens skønne køkken med alle hårde hvidevarer og god skabsplads. Smuk stuk i loftet.
Der er depotrum i kælderen og der er elevator i opgangen.