Hjørnelejlighed på Gammel Kongevej, 1. sal, udlejes pr. 1. september 2026 og fem måneder frem. Den er møbleret og består af en stor, hyggelig dagligstue, en flot spisestue med rundede døre, et dejligt rummeligt soveværelse, et arbejdsværelse og et gæsteværelse med skab langs hele den ene væg. Køkken og bad fremstår af lidt ældre dato. Ud over de angivne kvadratmeter er der også en lys udestue med store vinduer.
Det er en meget charmerende lejlighed med sildebensparket og en rigtig god rumfordeling. Den er centralt placeret midt på Gammel Kongevej, der er en af Københavns mest populære handelsgader fuld af specialbutikker, sjove caféer med mere.
Huslejen er 17.000 kr. pr. måned, og lejligheden udlejes ikke som delelejlighed. Lejer forestår selv tilmelding til elforsyning.