Haveselskabetsvej er af den sidste slags. Her får du både højloftede rum, to etager og et køkkenalrum, hvor lyset vælter ind hele dagen.
Køkkenalrummet er hjertet i hjemmet – med hele 5,1 meter til loftet og ovenlysvinduer, der åbner rummet mod himlen. Det er et sted, man får lyst til at samle folk omkring middagsbordet, eller bare læne sig tilbage i stolen og nyde lyset. Fra repos’et ovenpå er der frit udsyn ned i rummet – en løsning, der giver fornemmelsen af plads og luft.
Lejligheden byder på 3 gode værelser, et af dem på øverste etage, og så er der altanen med den fineste udsigt til Frederiksberg Allé – perfekt til en stille morgenkaffe eller aftensolens sidste stråler.
Du bor øverst i ejendommen – så her er ingen overboer – og til foreningen hører både private parkeringspladser efter først til mølle-princippet og en skøn gårdhave, som giver en lille grøn oase midt i byen.
Dette er ikke bare en lejlighed – det er et hjem, der vil noget mere. Lys, luft, udsigt og en arkitektur, der gør hverdagen lidt smukkere.
Udlejes i cirka 1 år