På 4. sal med udsigt til Dronning Louises Bro ved starten af Nørrebrogade finder du denne smukt renoverede lejlighed – en oase midt i byen. Her bor du ugenert med et fantastisk lysindfald og kun få skridt fra Søerne, hyggelige caféer, gode indkøbsmuligheder og Nørreport Station med optimale transportforbindelser.
Lejligheden byder på et stort, indbydende køkken/alrum med alle hårde hvidevarer og en betagende udsigt over vandet . Det rummelige badeværelse har bruseniche, vaskemaskine og tørretumbler. Soveværelset vender mod gården og har en elegant indbygget skabsvæg. Derudover findes et lyst værelse mod Nørrebrogade og endnu et roligt værelse mod gården – ideelt som kontor, børneværelse eller gæsteværelse.
Der medfølger depotrum i kælderen.