Denne lejlighed i to plan byder på en entré med adgang til et flot badeværelse, som er udstyret med både vaskemaskine og tørretumbler.
Fra entréen træder du ind i lejlighedens lyse køkken-alrum med et nyere køkken. Herfra er der direkte udgang til en rummelig, overdækket altan med udsigt mod Lyngby Hovedgade – perfekt til mange hyggelige sommeraftener.
På førstesalen finder du en rummelig opholdsstue med flere ovenlysvinduer, der giver et skønt og naturligt lysindfald. Fra stuen er der adgang til to gode soveværelser.
Derudover råder lejligheden over et stort loftsrum med adgang via stige fra stuen, som egner sig særdeles godt til opbevaring.