Lejligheden er 108 m² og ligger på 5. sal, som er den øverste etage i opgangen, hvilket gør at der er et godt lysindfald fra de store vinduespartier.
Den indeholder en stor entré med indbyggede skabe. Fra entréen er der indgang til 2 gode soveværelser hvor der er indbyggede skabe i det ene. Desuden et flot badeværelse med vaskesøjle (Miele), corian håndvask nedfældet i skabs arrangement, bruseniche med glasskærm og toilet. Gennem entréen træder man ind lejlighedens naturlige samlingspunkt - det store rum hvor der både er en stor opholdsstue, køkken og spiseafdeling. Køkkenet er udstyret med hårde hvidevarer (Miele) samt en Quooker. Fra spiseafdelingen er der indgang til lejlighedens 3. værelse. Der er gulvvarme overalt.
Der er altan på begge sider af lejligheden – den ene vender ind mod gården (nordvendt) og kan tilgås fra to af værelserne. Den anden altan vender mod kanalen (sydvendt), og der er derfor sol det meste af dagen og en skøn udsigt over kanalen.
Lejligheden blev ibrugtaget i 2021, og fremstår generelt velholdt og i god stand. Den er en del af en god, sund ejerforening, og omgivet af et velholdt udeområde om ejendommen. Der er tilknyttet et kælderrum, og mulighed for at leje en privat parkeringsplads i kælderen (+2.000 kr.)
Lejligheden er beliggende på Engholmene – et roligt boligområde ved kanalen, hvor der både er bager, restauranter og vinbar. Der er gode indkøbsmuligheder tæt på: Fisketorvet Shoppingcenter (1 km), Netto og Supermarco (1,2 km).
Kort afstand til offentlig transport: Busafgang på Vasbygade (450 m), Havebusstoppested Enghave Brygge (450 m), Nærmeste metrostationer er Enghave Brygge (750 m) og Havneholmen (750 m)
Praktisk information:
• Lejeperiode: 12 måneder med mulighed for forlængelse
• Indflytning: den 15/5/2026
• Forbrug: El afregnes af lejer. Vand og varme opkræves aconto sammen med huslejen
• Parkering: mulighed for at leje en privat parkeringsplads i kælderen (+2.000 kr.)
• Adresse: George Marshalls Vej, København SV