Her bor du i hjertet af Valby tæt på Tingstedet og Spinderiet, og i gåafstand til hyggelige caféer, restauranter, shopping og gåture i naturen. Valby er, som en del af København, perfekt placeret mellem Vesterbro, Frederiksberg og Vanløse. Der er kort afstand til tog og bus, samt grønne områder som Søndermarken, Zoo, Carlsberg byen og Frederiksbergs Have.
Lejligheden byder på gulvvarme i hele boligen og en lys, sammenhængende planløsning med mulighed for 1 - 2 lejere. Du træder direkte ind i lejligheden og har adgang til kontor og soveværelse samt et moderne badeværelse med bruser, vaskemaskine, tørretumbler og god opbevaringsplads. Det store køkken-alrum er lejlighedens naturlige samlingspunkt, med et flot, moderne køkken og store vinduespartier, der giver et skønt lysindfald fra tre sider. Fra opholdsrummet er der udgang til en rummelig vestvendt altan med udsigt over Valby. Det store soveværelse har indbyggede skabe.
Ejendommen har elevator, og der er en aflåst lille have med cykelparkering, samt mulighed for at leje en underjordisk, aflåst parkeringsplads. Der er fri 1000/1000 bredbånd via fibernet.
Lejligheden udlejes møbleret, og lejemålet er tidsbegrænset.