Eksklusiv 3 værelses lejlighed med yderst central beliggenhed i Ikast udlejes pr. 1. august 2025.
Ejendommen er arkitekttegnet og opført i kvalitetsmaterialer, hvor der er tænkt over hver detalje.
Der er egen vicevært tilknyttet ejendommen, hvilket sikrer ejendommen såvel inde som ude altid er i tiptop stand, hvilket man også tydeligt bemærker på udeområderne.
Der er elevator op til 1. sal hvor lejemålets adgangsdør er placeret. Der er gulvvarme i samtlige rum og ventilationsanlæg der sørger for et godt indeklima.
Lejemålet er en 3 værelses på 107 m2, hvor man bliver mødt af entre i flotte klinker med plads til overtøj mv.
I forbindelse med entréen har man adgang til lejemålets badeværelse, som fremstår i samme flotte klinker og med god plads til at installere egen vaskesøjle.
Køkkenalrummet har en fantastisk størrelse med rigtig god skabs- og bordplads. Det er udstyret med et kvalitetskøkken fra Tvis med køle/fryseskab, kogeplade, indbygget ovn, opvaskemaskine samt emhætte.
Der er derudover også masser af plads til at sætte sit eget præg på indretningen med spisebords arrangement mv.
Fra køkkenalrummet har man direkte adgang ud til den vestvendte altan, hvor man kan indrette sig med cafébord og stole eksempelvis.
Fra køkkenalrummet har man via trappe adgang til lejemålets stue, som har et fint lysindfald fra flotte kviste.
Der er derudover adgang til lejemålets to værelser, som eksempelvis kan anvendes til soveværelse, børneværelse, kontor eller gæsteværelse.
Til lejemålet hører også eget depotrum samt egen parkeringsplads i aflukket og overvåget parkeringshus. Helt nye standere til opladning af elbil.
Alt forbrug afregnes efter særskilte målere til diverse forsyningsleverandører.