VELKOMMEN TIL SØTORVET
\- 47 attraktive almene familieboliger med egen altan og/eller adgang til
taghave i lavenergiklasse BR 2015, som sikrer lave varmeregninger.
Boligerne
De 47 moderne og lyse familieboliger er indrettet som hhv. 2, 3 og 4 værelses
lejligheder i størrelsen 71 - 106 m2. De 47 lejligheder er fordelt således: 4
boliger med 2 værelser, 35 med 3 værelser og 8 med 4 værelser. Lejlighederne
har enten en rummelig altan og/eller adgang til en dejlig taghave. Derudover
er der adgang til grøn gård, hvilket betyder gode muligheder for ophold
udendørs, når vejret tillader det. Der er elevator i opgangene og selve
byggeriet er opført i energiklasse BR 2015, som sikrer lave varmeregninger.
Huslejeniveauet er ca. 1050 kr. pr. m2 årligt.
Nærområde
Fra byggeriet er der nem adgang til Hovedgaden og Søvej i Hvalsø, hvor
Superbrugsen og Fakta ligger. I bebyggelsens stueplan findes butikker og
erhvervslejemål, hvilket sikrer gode indkøbsmuligheder. På den anden side af
Søvej ligger skole og idrætshal.
Fleksibel udlejning
Med fleksibel udlejning kan du som boligsøgende kommer længere frem i køen,
hvis du opfylder ét eller flere fleksible kriterier. Det betyder, at du kan få
en bolig hurtigere, end hvis du står på den normale venteliste.
Nedenstående fleksible kriterier er tilgængelige i denne boliggruppe:
· Lejre borgere over 50 år til bedre bolig
Personer/familier bosat i Lejre kommune, hvor mindst et medlem er over 50 år,
der ønsker at flytte til en bolig, som er mere egnet som ramme om et liv som
ældre. (Skal dokumenteres ved bopælsattest.)
· Skilsmissefortrin 1.5 år
Personer, der i forbindelse med separation, skilsmisse eller samlivsophør, og
som har haft fælles bopæl i Lejre kommune i minimum 2 år, af sociale eller
beskæftigelsesmæssige årsager har behov for en hurtig boliganvisning. (Skal
dokumenteres i form af skilsmisse- eller separationspapirer eller
bolpælsattest, der viser man har boet sammen.
· Fast arbejde
Personer/familier, hvor minimum et medlem af husstanden har fast arbejde på
mindst 20 timer om ugen, i Lejre kommune, og som ønsker at flytte til Lejre
kommune.
Fast arbejde (Skal dokumenteres ved kopi af ansættelseskontrakt samt de tre
sidste lønsedler.)
Ved nyansættelse forelægges ansættelseskontrakt.
Tidsbegrænset stilling på minimum 2 års varighed. (Skal dokumenteres ved kopi
af ansættelseskontrakt samt de tre sidste lønsedler.
Fast stilling med offentligt tilskud, f.eks. fleksjob, sidestilles med andet
fast arbejde. (Skal dokumenteres ved kopi af fleks aftalen, hvor det fremgår
beskæftigelsens omfang på min 25 timer, ikke det antal timer man arbejder hos
arbejdsgiveren.)
Selvstændig erhvervsdrivende og konsulenter. (Skal dokumenteres med CVR-
registrering samt omsætning i seneste regnskabsår.)
· Unge i Lejre kommune, der ønsker at flytte hjemmefra
Unge bosat i Lejre kommune, der i forbindelse med start på arbejde eller
uddannelse ønsker at flytte hjemmefra. (Skal dokumenteres ved bopælsattest,
ansættelseskontrakt eller uddannelsesbevis/lærlingekontrakt og sidste
lønseddel/dateret erklæring fra uddannelsesinstitution om indskrivning.)