Strømgade er en rummelig og lys etværelseslejlighed, som er centralt beliggende i Hjørrings midtby. Lejligheden er placeret bag Strømgade – men med nærliggende gennemgang til gågaden – hvor den er skærmet fra støj og forbipasserende og samtidig tæt på bymidtens mange spisesteder og aktiviteter. Her kan man have privatliv, mens man bor i midtbyen.
Der er tale om en lejlighed, som har få men veludnyttede kvadratmeter. I alrummet er der monteret et lækkert og funktionelt køkken med fine hvidevarer, og opvaskemaskinen, køleskabet, komfuret og emhætten er klar til at blive taget i brug. Der er også god plads til både spisebord og seng, uden at det kommer til at føles for sammenpresset. I badeværelset er der bruseniche. Strømgade er altså en etværelseslejlighed som har alt, hvad man kan ønske.
Lejligheden ligger på anden sal, og sammen med den tilstødende lejlighed råder man over en dejlig stor altan.