Log ind

3 værelses lejlighed på 80 m²

Kirsebærtorvet, 3400 Hillerød - 2. sal

12. marts 2027Ledig fra
UbegrænsetLejeperiode
3Værelser
2. Etage
-Energimærke

Lys 3-værelses lejlighed med to altaner

Denne velindrettede 3-værelses lejlighed byder på et aflangt og lyst opholdsrum, hvor køkken, spiseområde og stue ligger i naturlig forlængelse af hinanden. I den ene ende finder du det stilrene Invita-køkken, som er holdt i lyse nuancer og fuldt udstyret med hårde hvidevarer fra Siemens.

Herfra er der udgang til boligens sydvendte altan, hvor du kan nyde udsigten til ejendommens grønne gårdrum. I direkte forlængelse af køkkenet ligger stuen med god plads til en hyggelig sofaafdeling og udgang til en nordvendt altan.

Lejligheden har derudover to rummelige værelser med indbyggede skabe og store vinduespartier. Der er gulvvarme i alle rum, vaskesøjle på badeværelset og et depotrum i ejendommens kælder.

Den nybyggede ejendom Kirsebærgården byder på 95 lejeboliger på 35-117 m² fordelt på 1-4 værelser, så der er gode muligheder for at finde en bolig, der matcher netop dine ønsker og behov.

Ejendommen er indrettet med moderne løsninger, og der er nem adgang til alle etager med elevator. Under bygningen er der en parkeringskælder, hvor du har mulighed for at leje en parkeringsplads.

Kirsebærgården ligger i det sydvestlige hjørne af bydelen Frederiksbro, hvorfra der er flot udsigt over blandt andet Frederiksbro Parken og Bøllemosen. Ejendommen har et grønt og indbydende gårdrum, hvor du kan nyde en rolig stund under åben himmel. Her er der hyggelige opholdssteder med bord-bænke-sæt, nem cykelparkering og faciliteter for både børn og voksne – herunder trampoliner, hængekøje og balancebomme. Fra gårdrummet er der adgang til Frederiksbro Parken, hvor der er plads til både afslapning og aktiviteter ved Svanesøen.

Kirsebærgården er en del af Hillerøds nye bydel Frederiksbro, hvor mennesker i alle aldre lever side om side. Her bor du i grønne omgivelser med Hillerøds mange muligheder ganske tæt på.

Midt i bydelen ligger Frederiksbro Parken og en 300 meter lang svaneformet sø. I parken er der skabt attraktive rum til både fællesskaber og afslapning, og du får glæde af en lang række faciliteter som multibane, udendørs fitnessområde, fælles grillpladser, store terrasseområder og legepladser. Som noget helt unikt kan Frederiksbros beboere tegne medlemskab i en privat badepavillon med sauna og tilknyttede livreddere i udvalgte tidsrum.

Dagligvareindkøbene kan nemt klares i den lokale Coop 365, der ligger på Frederiksbro. Samtidig er Hillerøds mange butikker, caféer, kulturtilbud og uddannelsessteder inden for rækkevidde.

Med gode forbindelser til Hillerød Station - og videre mod København - er Frederiksbro oplagt for dig, der ønsker en lejebolig i Hillerød med nem adgang til både natur, byliv og pendling.

Detaljer om udlejning

Indflytningspris

Første måneds husleje
13.400 kr.
Forudbetalt husleje
13.400 kr.
Depositum
40.200 kr.
Aconto
1.100 kr.
Samlet pris ved indflytning
68.100 kr.

Månedlig leje

Månedlig husleje
13.400 kr.
Aconto
1.100 kr.
Samlet månedspris
14.500 kr.

Detaljer om bolig

Livsstil

  • Delevenlig
  • Kun for studerende
  • Husdyr tilladt
  • Seniorvenlig

Faciliteter

  • Parkering
  • Elevator
  • Altan/terrasse
  • Ladestander

Inventar

  • Møbleret
  • Tørretumbler
  • Vaskemaskine
  • Opvaskemaskine

Galleri

Kort

Månedlig leje

13.400kr

HENT APP
Google Play
BOLIGPORTALOm BoligPortalBlog PresseData- og privatlivspolitikCookiesHandelsbetingelserWhistleblowerordningKarriereBoligmanagerData Insights
HJÆLPUdlej værelseFlyttesynFremlejekontraktFremlej lejeboligKundeserviceVilkår
SOCIALE MEDIER
HENT APP
Google Play

Indholdet er beskyttet i henhold til ophavsretsloven. Regelmæssig, systematisk eller kontinuerlig indsamling, opbevaring og enhver anden form for kompilering af data er ikke tilladt uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra BoligPortal.
© 2001–2026 BoligPortal