Noget af det første, man
lægger mærke til ved denne 3-værelses lejlighed, er det skønne lysindfald.
Lejlighedens placering på hjørnet betyder nemlig, at dagslyset strømmer ind fra
flere sider.
Boligens naturlige
samlingspunkt er det store køkken-alrum, som ligger i åben forbindelse med
stuen. Køkkenet fra Invita er holdt i lyse nuancer og har en stor køkkenø, som
skaber gode rammer for både madlavning og socialt samvær. Fra opholdsrummet er
der direkte udgang til en stor, østvendt terrasse.
Lejligheden har et stort
soveværelse med indgang til et walk-in-closet med indbyggede skabe samt et
ekstra værelse, der kan indrettes som børneværelse, hjemmekontor eller
gæsteværelse alt efter behov. På badeværelset er der vaskesøjle, og der er
gulvvarme i alle rum. Med lejligheden medfølger også et depotrum i ejendommens
kælder.