Seniorvenlig moderne lejlighed i stueplan med egen terrasse og fælles have.
Skriv lidt om dig selv, og hvad du laver, når du søger. Henvendelser uden indhold bliver sorteret fra.
Bygningen er den gamle sognegård og kirkekontor. I 2018/19 blev der indrettet 6 moderne boliger. Alle boliger har HTH-køkken med grebsfri elementer, mørk bordplade og store hvide fliser langs bordpladen. Badeværelse ligeledes med HTH-moduler og store hvide fliser. Grå klinker på gulv i entré og badeværelse. Lyse trægulve i køkken og stue/værelser.
NB: De viste fotos viser standarderne, men fotos er ikke af det ledige lejemål, men en anden lejlighed i ejendommen.
Den ledige lejlighed består af entré, et stort soveværelse m. garderobeskab, badeværelse med plads til vaskemaskine, separat mindre køkken og stor højloftet stue med adgang til terrassen og fælles have. Der er godt naboskab i ejendommen.
Lejligheden er i god og velholdt stand, og kan overtages den 15. maj 2026 eller efter nærmere aftale.
Aconto beløb dækker varme kr. 800 og vand kr. 250 (anslået for én person).
Øvrige oplysninger:
Egen terrasse
Brugsret til mindre fælles have
Brugsret til stort pulterrum i kælderen
Parkeringsareal på ejendommen
Hvidevarer:
Kogeplade, indbygningsovn og emhætte er omfattet af lejemålet.
Husdyr kræver udlejers skriftlige tilladelse.
Ejendommen er røgfri. Det betyder, at der ikke må ryges inde i lejligheden eller på ejendommens indvendige fællesarealer. Der må ryges udendørs, hvis man bruger askebæger og tager hensyn til naboerne.
Inden vi laver lejekontrakt, indhenter vi debitoroplysninger hos RKI. Vi udlejer ikke til personer, der er registreret i RKI.