Boligerne på Enggade
\- Etagebyggeri fra 1998 nær stationen
Der er tale om etagebyggeri på tre etager, som er opført i 1998. Boligerne
er indrettet med spisekøkken med plads til spisebord. Elementerne er lyse, og
der medfølger køle-fryseskab, komfur og emhætte med centraludtræk. Der kan
søges om tilladelse til at have opvaskemaskine. Installation kan være der
efter en tidligere beboer, alternativt skal lejer påregne udgift til
installation. Desuden findes et lyst brusebadeværelse, hvor der, efter
ansøgning, kan opsættes vaskemaskine og kondenstørretumbler. Lejer skal
påregne udgift til installation, med mindre en tidligere beboer har sørget for
dette. Overalt er gulvene belagt med bøgeparket, og der er faste skabe i alle
soverum. Lejligheder i stuen har fransk altan mens der på 1. og 2. etage er
altan på den ene side og på den modsatte side er en hyggelig svalegang med
mulighed for at stille lidt krukker med blomster. I en enkelt opgang er der
elevator og ved alle indgangsdøre er der dørtelefon. Der findes cykelskur i
Enggade, og der er desuden 12 carporte, som kan lejes efter venteliste.
opkræves direkte af forsyningsselskabet._
Nærområdet
\- Masser af muligheder og gode trafikforbindelser
Vi er centralt i Give og der er max. 200 m til dagligvare- og
specialbutikker. Firkløverskolen og daginstitutioner ligger omkring 1 km fra
fra boligerne. Der er to sportshaller i Give, golfbane og mulighed for at
spille fodboldgolf. Svømning kan foregå i Give friluftsbad eller i Tørring
Badeland. Der er adskillige put-and-take søer i omegnen og Give Plantage
ligger lige nord for byen. Give er skulpturby. Det udmønter sig i, at man kan
opleve en række skulpturer af forskellige kunstnere i hele byrummet. Efter 2,5
km befinder man sig på Midtjyske motorvej, så man hurtigt er i Vejle eller
Herning. Med gode busforbindelser og Give station så tæt på er man godt
hjulpet uden bil.