2 families hus - 1. sal bliver ledig.
En lækker lejlighed med stor altan (32 m2) der er udekøkken og markise, havudsigt og kik til Møn.
Der er 5 min. gang til en lækker badestrand. I kælderen er der et stort kælderrum på 16,6 m2 og en fælles vaskekælder med 2 vaskemaskiner og 1 tørretumbler. Beboere på 1. sal skal sørge for at holde fliserne i den lille have/gård samt passe bedet foran huset mv. I gården er der et fælles skur til cykler. Der er en trailer til rådighed for lejerne.
Selve lejligheden har et stort og et lille soveværelse, begge med dør til altanen. Det store værelse har 2 meget store klædeskabe med skydelåger. Stue, spisestue og køkken hænger sammen (ingen døre). Badeværelset er nyrenoveret med silkecement på alle fliseflader, så det er nemt at renholde. I køkkenet er der ny fryser og køleskab, der er induktionskomfur, emhætte, ovn og mikroovn indbygget i køkkenet. Derudover er der gode skabe og skuffer i hele køkkenet. I fordelingsgangen er der et garderobeskab.
Man kan nemt parkere på den lille vej ved huset, der er offentlige ladestandere på den anden side af gaden. Brugsen ligger få meter fra boligen. Der er et aktivt foreningsliv - vinterbadeklubber, forsamlingshus der arr. koncerter i vinterhalvåret, idrætsforening, miniby, loppemarkeder hele sommeren, og mange andre tiltag.
Huset bliver sat til salg i 2028, derfor begrænset udlejning periode.