Unik bylejlighed i to plan med stor privat tagterrasse midt i Esbjerg
Drømmer du om en rummelig bolig med masser af lys, en stor solrig tagterrasse og en attraktiv beliggenhed midt i Esbjerg? Så er denne særlige lejlighed i Torvegade måske dit næste hjem.
Lejligheden er fordelt på to etager og byder på en spændende og funktionel planløsning med god plads til både familien, parret eller dem, der ønsker hjemmekontor.
På første sal mødes du af en rummelig entré, som leder videre til et lyst køkken med udsigt til den imponerende, ca. 35 m² store sydvestvendte tagterrasse. I forlængelse af køkkenet ligger den hyggelige spisestue med flotte trægulve og god plads til gæster. Herfra er der adgang til en lys udestue, som skaber en naturlig overgang mellem boligen og den store private tagterrasse – et skønt uderum med plads til både loungemøbler, spisebord og grill.
Etagen rummer desuden to lyse stuer, som giver fleksible indretningsmuligheder, samt et badeværelse.
På lejlighedens øverste etage finder du to store soveværelser, et ekstra værelse/kontor, endnu et badeværelse samt et praktisk bryggers med vaskefaciliteter.
Boligen ligger centralt i Torvegade med få minutters gang til Torvet, gågaden, caféer, specialforretninger, offentlig transport og banegården. Samtidig er der mulighed for parkering i den fælles gård.
Der er ingen billeder på nuværende tidspunkt, da lejligheden er ved at blive istandsat med nye trægulve og klinker på badeværelserne.