Velkommen til denne skønne og indbydende 3-værelses lejlighed, centralt beliggende i Aarhus C. Lejligheden ligger på 1. sal i en flot renoveret ejendom og fremstår lys, velholdt og med mange klassiske detaljer.
Boligen byder på to smukke stuer en suite med god plads til både ophold og spisestue. Derudover rummer lejligheden et stort soveværelse samt en central fordelingsgang, der giver en god og funktionel planløsning.
Køkkenet er et stilrent HTH-køkken med integrerede hårde hvidevarer og gode opbevaringsmuligheder. I forbindelse med køkkenet findes et praktisk viktualierum. Badeværelset er moderne og velindrettet med separat bruseplads samt både vaskemaskine og tørretumbler.
Lejligheden har gennemgående flotte detaljer i opholdsrummene, herunder stuklofter og flotte plankegulve, som giver boligen masser af charme og karakter.
Boligen egner sig perfekt til et par, en lille familie eller som delelejlighed for 2 personer.