Lejligheden er klar til overtagelse fra d. 1. september 2026!
- Stor entré med masser af skabsplads
- Lækkert badeværelse med væghængt toilet
- Gulvvarme, vaskesøjle og separat bruseniche
- Tre gode og rummelige soveværelser
- Lyst køkken i åben forbindelse til alrum
- Udgang fra alrummet til en stor overdækket vestvendt altan
Lejligheden er oplagt som delelejlighed for de tre studie kammerater, som ønsker at bo lækkert og billigt, centralt i Aarhus City. Lejligheden egner sig også til den lille familie som ønsker at bo centralt med alle moderne bekvemligheder.
Finderupparken er tegnet af de prisvindende arkitekter C. F. Møller, der også har designet Aarhus Universitet, med inspiration i bylivets mange niveauer og passager. Her gror atriumhaver og tilplantede træterrasser mod et åbent gårdrum i hjertet af ejendommen – og med rum til sociale læseaftaler på græsset og grillaftener med naboerne.
Hver lejlighed er indrettet med store altaner i hele stuens bredde, ud til de grønne områder.
Under de hvide betonsøjler finder du cykelparkeringen og din egen Netto i stueetagen.
Ejendommen rummer i alt 91 lejligheder fordelt på 4 etager med elevator og parkeringskælder, hvor du kan leje egen parkeringsplads til bilen. Cykelparkering og depotrum finder du også i kælderetagen.Tæt på Finderupparken ligger Ceres Byen, Arkitektskolen og VIA University. Du er 7 min på cykel fra ARoS og Musikhuset Aarhus’ store kulturoplevelser – eller en rask løbetur rundt om Brandsøen, som ligger i baghaven.
Besøg din lokale kaffebar og smag på tapas til fredagskoncerten. Invitér venner forbi til italiensk pizza i Ceres Byen. Eller tag på Godsbanen Kulturcenter, hvor du kan udforske kunstudstillinger, jazzkoncerter og markeder – eller afprøve de kreative værksteder.
Du er bare 8 min på cykel fra Banegården og gågaden - og i gåafstand til Universitetet, Seminariet og Handelshøjskolen. Her er gode cykelstier og buslinjer, direkte til døren, og nemme indkøb i egen Netto.