Lejligheden ligger i en hyggelig ældre villa fra 1924. Udlejning kan ske til to personer, uden børn eller husdyr, ideelt for par eller gode venner. Lejligheden ligger på 1. sal, og er ikke nyrenoveret, men med de oprindelige trægulve og mange andre fine gamle detaljer. Man kan godt på egen regning få lov at male og slibe gulve. I stueetagen bor ejer med velopdragen teenager og en lille hund, så man skal helst kunne lide hund.
Altanen er sydvendt, og der er adgang til lille have gennem indgang fra vejen, cykelskur og god plads til to biler for lejere på matriklen. I kælderen er der fælles vaskekælder med opbevaringsrum og vaskemaskine + tørretumbler.
Tæt på både centrum og universitet/diverse uddannelsesinstitutioner og busstop næsten lige udenfor ejendommen.
Bemærk at lejligheden ønskes udlejet pr 1. marts. Interesserede vil få besked om fælles dato med åbent hus, hvor lejligheden kan besøges, af hensyn til nuværende beboere, som har opsagt lejligheden, men bor der nogle uger endnu.