Drømmer du om at bo højt over Aarhus med vandet som nærmeste nabo? Denne eksklusive 2-værelses lejlighed på 60 m² er beliggende på 38. etage i Lighthouse 2.0 – Fyrtårnet – og udlejes fra den 1. september 2026.
Lejligheden fremstår lys, moderne og indbydende med gennemtænkte løsninger og materialer i høj kvalitet. Boligens naturlige samlingspunkt er det åbne køkken-alrum, hvor køkkenet ligger i direkte forbindelse med opholdsstuen. Herfra åbner lejligheden sig mod den store sydvendte altan og den betagende udsigt over det åbne vand og Aarhus by.
Udsigten er noget helt særligt på alle tider af døgnet. Om dagen kan man nyde det vidtstrakte panorama over vandet og byen, mens Aarhus og de omkringliggende boliger om aftenen lyser op nedenfor og skaber en smuk og stemningsfuld udsigt – også gennem de mørke vintermåneder.
Lejligheden indeholder desuden et separat soveværelse, en indbydende entré med gode opbevaringsmuligheder samt et moderne badeværelse med separat bruseafdeling. Der er både vaskemaskine og tørretumbler i boligen, og til lejligheden hører desuden et praktisk kælderrum.
Som beboer i Fyrtårnet får man adgang til en række attraktive fællesfaciliteter. Heriblandt en fælles sauna med direkte udgang til en badebro samt et stort fællesareal med køkken, lounge og forskellige siddeområder.
I det hyggelige gårdmiljø findes desuden et havehus med køkken og grill, som kan benyttes til både hverdagshygge og sociale sammenkomster. Gården byder også på en legeplads og indbydende opholdsarealer.
Her får du en sjælden kombination af moderne komfort, eksklusive fællesfaciliteter, arkitektur i særklasse og en af Aarhus’ mest spektakulære udsigter.
Lejligheden udlejes fra den 1. september 2026. Lejemålet udbydes for en indledende periode på 24 måneder med gode muligheder for efterfølgende forlængelse efter nærmere aftale.