Kun 6 kilometer fra Aarhus C finder du Søhusene og denne skønne 3-værelses lejlighed – perfekt til dig, der gerne vil have ekstra plads eller jer, der gerne vil flytte sammen.
Alle kvadratmeter er optimalt udnyttet og lejligheden indeholder:
• Køkken-alrum i åben forbindelse med stuen
• Stilfuldt badeværelse med god opbevaringsplads
• To regulære værelser
• Udgang til stor terrasse fra begge værelser
Lejligheden er indrettet i en moderne og enkel stil med fokus på rummelighed og funktionalitet, mens de store vinduespartier giver et skønt lysindfald i hele boligen.
Overalt i lejligheden er der gulvvarme, og ved indflytning medfølger alt i hårde hvidevarer inkl. opvaskemaskine og kombineret vaskemaskine og tørretumbler.
Ejendommen byder derudover på følgende faciliteter:
• Mulighed for at holde husdyr
• Grønne fællesarealer
• Fjernvarme
• Skur til opbevaring
• Gratis parkering
Søhusene er beliggende i Tilst og er omkranset af grønne arealer med flotte træer og en lille sø. Der er tæt til indkøb, E45 er under 5 km væk og med busstoppested og supercykelstien lige udenfor døren, kan du hurtigt være inde i byen.
Lyder det som noget for dig? Så kontakt os allerede i dag for en fremvisning.
Indflytningspris: 2 måneders depositum og 0 kr. i forudbetalt leje.
Forbrug aflæses af lejer og er ikke inkl. i huslejen.
For at blive godkendt som lejer må du ikke være registreret i RKI.
Husk også at undersøge om du kan få boligstøtte (boligsikring). Du kan se, om du er berettiget til boligstøtte hos Udbetaling Danmark.