Kun 7 km fra Aarhus C og tæt på hyggelige Tilst med indkøbsmuligheder og foreningsliv, finder I Tulipanhusene og denne eftertragtede 3-værelses lejlighed. Perfekt som delelejlighed mellem to venner eller til jer, der gerne vil have ekstra plads.
Lejligheden har en optimal planløsning med et lækkert lysindfald og består af:
• Centralt beliggende køkken-alrum og stue i ét
• To regulære værelser – begge med udgang til boligens solfyldte terrasse
• Badeværelse med bruseniche og væghængt toilet
Overalt i lejligheden er der gulvvarme og ved indflytning medfølger alt i hårde hvidevarer.
Lejligheden ligger som en del af den nyopførte bebyggelse Tulipanhusene med grønne fællesarealer og en adresse i Aarhus N tæt på naturen og kun 7 km fra Aarhus C.
Ejendommen byder derudover på følgende faciliteter:
• Mulighed for at holde husdyr
• Gratis parkering med el-ladestandere
• Gardinpakke med hvide rullegardiner
• Skur til opbevaring
• Grønne fællesarealer
• Fjernvarme – ejendommen er energimærke A
• Supercykelsti lige udenfor døren
På grund af det optimale forhold mellem brutto- og nettoareal, hvor der ikke fragår mange kvadratmeter til trappearealer og lignende, er lejligheden noget mere rummelig end andre lejeboliger med samme bruttoareal.
Lyder det som noget for jer? Så kontakt os allerede i dag for at aftale en fremvisning.
Indflytningspris: 3 måneders depositum og 0 kr. i forudbetalt leje.
Forbrug aflæses af lejer og er ikke inkl. i huslejen.
Lejeaftaler indgås kun med ansøgere uden registrering i RKI.
Husk også at undersøge om I kan få boligstøtte (boligsikring). I kan se, om I er berettiget til boligstøtte hos Udbetaling Danmark.