Lys og velindrettet 3-værelses lejlighed med altan. Der er opvaskemaskine, køle-/fryseskab, kombi tørre-/vaskemaskine i lejligheden.
Trøjborgvej 80 er en nyopført ejendom fra 2022 med 16 lejligheder, en hyggelig og grøn gårdhave med bordtennis og som nærmeste nabo en lille park med bålplads, hvor biodiversiteten får frit løb. Ejendommen ligger indenfor Ringgaden, tæt på Risskov, Den Permanente Badeanstalt, Aarhus Universitet og et stenkast fra caféer, indkøb og midtbyens mange tilbud.