
Velkommen til en indflytningsklar 2-værelses lejlighed på 2.sal med en funktionel planløsning og en behagelig, lys atmosfære. Der er parkering ved ejendommen – et nemt og velfungerende hjem til hverdagen.
Opholdsrummet er lyst og indretningsvenligt med plads til både sofa- og spiseområde. De store vinduespartier og skydedøren mod altanen giver et dejligt lysindfald. Der er en pudsealtan (smal altan), som har glasværn og byder på et roligt kig til trækronerne i Mollerup Skov som ligger lige ved siden af blokken. ejendommen er beliggende i et parklignende områd med god plads og masser af grønne områder mellem blokkene.
Køkkenet fremstår stilrent og moderne med hvide, grebsfrie elementer, god bord- og skabsplads, underbelysning samt klassisk hvid flisebagvæg. Her er indbygningsovn og en velindrettet arbejdszone, der gør madlavningen ligetil.
Soveværelset er lyst med plads til mindre dobbeltseng og god opbevaring i de faste skabe langs væggen. De gennemgående lyse trægulve i opholdsrum og soveværelse skaber en varm og rolig helhed.
Badeværelset er pænt og praktisk indrettet med hvide fliser, separat bruseområde med forhæng, stort spejl og et rummeligt vaskemøbel med skuffer – let at holde og nemt i daglig brug.
Der er et velfungerende vaskeri i ejendommens kælder og med gratis parkering ved blokken får du en overskuelig og velfungerende base, der passer godt til både single og par. Lyder det som noget for dig? Kontakt os for en fremvisning.
Billederne er ikke nødvendigvis på fra den pågældende lejlighed, men kan være fra andre lejligheder i blokken og er meget repræsentative for lejlighedens stand. På billederne er dørkarme mm grå, men der skiftes farve på disse så de er hvide ved indflytning.
Lejligheden er som udgangspunkt klar til indflytning 1/12-2026, men det kan også lade sig gøre at flytte ind lidt før.
Månedlig leje
5.780kr