Nu har du mulighed for at leje en moderne og indflytningsklar 1½-værelses lejlighed i hjertet af Aarhus. Lejligheden byder på højt til loftet, store vinduespartier og en gennemtænkt planløsning – perfekt til dig, der ønsker at bo centralt og komfortabelt.
Beliggenheden
Lejligheden ligger i kort afstand til både Aarhus Universitet, grønne områder og byens hyggelige caféer, specialbutikker og shopping-muligheder. Alt, hvad du har brug for, er inden for gåafstand – uanset om du studerer, arbejder eller bare ønsker at være tæt på byens puls.
Lejligheden
Boligen blev renoveret i 2016 og fremstår moderne og velholdt. Du får et åbent køkken-alrum i forbindelse med stuen, hvor der er god plads til både madlavning, afslapning og samvær. De store vinduer giver et skønt lysindfald og en behagelig atmosfære i rummet.
Badeværelset er lækkert og rummeligt med stor bruseniche og gulvvarme – en ekstra luksus i hverdagen.
Derudover får du et disponibelt rum med hems, som kan bruges til kontor, opbevaring, walk-in eller noget helt fjerde – alt efter dine behov.
Ejendommen
Du bliver en del af en veldrevet ejerforening med adgang til et hyggeligt, grønt gårdmiljø med bord- og bænkesæt. Ejendommen har desuden fået nye vinduer og tag i 2023, så du får både charme og opdateret komfort.
Åbent hus og ansøgning
Der afholdes åbent hus onsdag d. 8. april kl. 17.00–18.00.
Tilmelding er nødvendig og skal ske via BoligPortal.