Drømmer du om en rummelig lejlighed i en af Aarhus’ mest markante og historiske ejendomme? Så byder denne unikke 3-værelses lejlighed på 134 m² i Wulffs Palæ på en sjælden kombination af charme, plads og attraktiv beliggenhed.
Lejligheden er placeret på 2. sal i den herskabelige ejendom, der ligger centralt ved den historiske havnefront i Aarhus. Ejendommen er kendt for sin smukke arkitektur og velholdte stand og har rødder tilbage til 1800-tallet, hvilket giver boligen en helt særlig atmosfære .
Boligen indeholder to gode og regulære værelser samt en rummelig opholdsstue med masser af lys og plads til både sofa- og spiseafdeling. Planløsningen gør lejligheden ideel som delelejlighed, hvor der er god afstand mellem værelserne.
Køkkenet og badeværelset er pænt velholdt. Overalt i lejligheden opleves en skøn kombination af klassiske detaljer og moderne komfort.
Som en ekstra bonus har ejendommen adgang til en attraktiv tagterrasse, hvor du kan nyde solen og udsigten over byen – et sjældent gode midt i centrum.
Kort fortalt:
134 m² veludnyttet bolig
3 værelser – oplagt til deling
Beliggende på 2. sal
Tagterrasse med gode opholdsmuligheder
Eksklusiv og historisk ejendom
Central placering i Aarhus C tæt på byliv, vand og caféer
Her får du en bolig ud over det sædvanlige – perfekt til både studerende, par eller som en repræsentativ bylejlighed i en af Aarhus’ mest mondæne ejendomme.