På Otte Ruds Gade ligger dette spændende byggeri, der består af 12 lejligheder med elevator i opgangene. Der er tale om lyse og luftige boliger med altan, som derudover ikke mindst har den fantastiske beliggenhed til fælles. Lejligheden er bygget i 2021.
Den tiltalende ejendom har parkering i kælderen, hvor du har mulighed for at leje en parkeringsplads. Her er også mulighed for offentlige ladestandere til bilen. Herefter kan elevatoren tages direkte op til denne treværelseslejlighed på mellem 115 m2, som ydermere har en solrig, vestvendt altan med fantastisk udsigt.
Det er et gennemgående element, at der er højt til loftet, og at solstrålerne virkelig strømmer ind takket være vinduer mod bådeøst og vest. Dertil kommer en moderne indretning med god komfort såsom genvex samt gulvvarme overalt. Boligen er indrettet med køkken-alrum og stue ud i ét, hvor en køkkenø åbner op for samvær på tværs af aktiviteter. Badeværelset er udført med væghængt toilet, glasafskærmet bruseniche og en vaskesøjle.
Du skal ligeledes glæde dig til at se den ca. 1.500 m 2 store taghave, hvor der er gode fællesarealer med blandt andet en petanquebane.
Ejendommen placerer sig helt fremragende med det bedste af to verdener lige i nærheden. Det rige handelsliv på Trøjborg er få skridt fra hoveddøren, og det samme gælder for offentlig transport i form af bus og letbanen ved Aarhus Universitet. Som supplement til dette kommer du hurtigt ud i naturen med skoven og vandet ganske tæt på- om sommeren er det særligt lækkert at kunne cykle ud til Den Permanente.