Velkommen til Kildevældet 3, 4. 2. – en lys og rummelig 3-værelses lejlighed på 94 m² med stor altan og en attraktiv beliggenhed på Eternitten.
Boligen har et stort, åbent køkken-alrum med masser af lys fra de mange vinduespartier. Her er der god plads til både spisebord og sofaområde. Køkkenet er lyst og moderne med køkkenø, god skabsplads og hårde hvidevarer, herunder opvaskemaskine.
Fra opholdsrummet er der direkte udgang til den store altan, hvor der er god plads til havemøbler og et hyggeligt uderum.
Lejligheden har to gode værelser, som eksempelvis kan bruges som soveværelse, børneværelse, kontor eller gæsteværelse. Derudover er der et praktisk depotrum i selve boligen.
Badeværelset er lyst og moderne med separat bruseniche og gulvvarme samt plads til vaskemaskine og tørretumbler.
Du bor på Eternitten med kort afstand til indkøb, fitness, offentlig transport og Aalborg centrum. Samtidig er der grønne områder omkring ejendommene og nem adgang til både universitetet og motorvejen.