På Sofiehøj i Hasseris udlejes denne lyse og funktionelt indrettede 3-værelses bolig, hvor kvadratmeterne er udnyttet optimalt uden unødig spildplads.
Boligen ligger i et attraktivt og grønt område tæt på Sorthøj, Aalborglund Skov og Mølleparken – ideelt for dig, der ønsker naturen tæt på og samtidig nem adgang til Aalborg.
Lejligheden er nøgleklar til indflytning og indeholder blandt andet:
- Stor entré med god garderobeplads
- Praktisk bryggers med bordplade, overskabe, vaskemaskine og tørretumbler
- Dejligt badeværelse med bruseniche, skabe og sort bordplade med håndvask og underskabe
- Soveværelse med skabe samt et ekstra værelse, der er velegnet som børneværelse, gæsteværelse eller kontor
- Flot JKE Design-spisekøkken med lyse fronter og integrerede hvidevarer
- Stor og lys opholdsstue med udgang til terrasse og egen mindre have
Køkkenet er fuldt udstyret med køle-/fryseskab, emhætte, opvaskemaskine, keramisk kogeplade og indbygningsovn i stål.
Til boligen hører desuden redskabsrum og fast parkeringsplads. Bebyggelsen byder på grønne fællesarealer og fælles legeplads.
Bemærk: Billederne er fra en lignende bolig i samme bebyggelse.