Velkommen til en lys og indflytningsklar taglejlighed på 78 m2, smukt placeret i ejendommens øverste etage med loft til kip, fritliggende bjælker og et charmerende lysindfald fra skråvinduer. Her får du et moderne hjem med gennemgående fyrretræsgulve, gennemtænkte materialer – perfekt til dig, der vil bo bynært og alligevel have ro og privat uderum.
Boligens naturlige samlingspunkt er det store køkken-alrum/stue, hvor kiploftet og de synlige bjælker skaber karakter og luft. Fra stuen er der direkte udgang til en dejlig, afskærmet og indbygget tagterrasse med trædæk, stikkontakt og et flot kig over Aalborgs tage og spir mod syd/vest – ideel til en stille morgenkaffe eller aftensolen. Køkkenet står stilrent i hvid højglans og valnød med frithængende emhætte, keramisk komfur, opvaskemaskine og stål køle-/fryseskab. Det mobile køkkenskab på hjul giver ekstra fleksibilitet til både madlavning og servering, og der er god plads til både spisebord og sofa.
Lejligheden rummer ét regulært soveværelse, lyst og indretningsvenligt med garderobeskab. Hertil kommer en stor hems med hvidt rækværk, der egner sig glimrende som ekstra opholdsplads, hjemmearbejdszone eller soveplads efter behov. Der er desuden et praktisk pulterrum bag den lave dør, som giver opbevaring i dagligdagen.
Badeværelset er rummeligt og veludført med marmorfliser på gulvet, gulvvarme, håndklædetørrer, en god bruseniche samt bordarrangement i valnød med indbygget vask. En kombineret vaskemaskine/tørretumbler gør hverdagen enkel, og de indbyggede spots sikrer behagelig belysning.
Beliggenheden er central med få skridt til Aalborgs gågade, Havnefronten og gode transportmuligheder. I nærområdet finder du et levende byliv med alt fra ramen, gyro og pizza til italienske restauranter, caféer, vin- og cocktailbarer, ligesom der er museer og turistattraktioner inden for kort afstand. Busstoppesteder og busstation ligger nærved, og der er parkeringsmuligheder i området.
Bemærk: Husdyr er ikke tilladt – ej heller besøg af husdyr.
Lyder boligen som noget for dig, så kontakt os for en fremvisning.